SIKKERHEDEN ER LIGE SÅ VIGTIGT SOM DEN ERFARING OG VIDEN SKIPPER HAR
Vi er selvlærte, autodidakte og sultne på projekter med læring. På CLEO træder du ind i et kærligt og sjovt hjem hvor vi selv er ejere af båden og derfor kender den fra A-Z og har gennemgået alt ned til de mindste og skjulte kroge. Det er vores kæreste og eneste eje og det er derfor vigtigt for os at vi selv kan fikse alt fra motor, revnet sejl, fisk på krogen og en watermaker der driller.
Sikkerheden er vores højeste prioritet, men sikkerhed handler også om skippers erfaringen, viden og kendskab til egen og andres både. Uden at lyde selvfed, så er det præcist hvad du kan forvente af os. Herunder kan du læse en smule om hvad vi har gået og lavet inden vi satte os for at gøre det til en livsstil at sejle.
André er 27 år og opvokset syd for Århus. Han har sejlet siden han var lille både som hybbe, på konkurrence niveau og som skipper på en langturssejler båd. André har altid gang i mange gode projekter og sidder sjældent stille! I de første ung-voksen år tilbragte han meget tid rundt i Asien som blandt andet skipper, kitesurf- & dykkerinstruktør. Asien bragte også mange andre gode ting med sig. Her fandt han nemlig kærligheden og den buddy han kunne drømme om at sejle jorden rundt sammen med.
Pernille er 30 år og kommer oprindeligt fra Sydfyn – Svendborg. I Asien fandt hun den perfekte rejse- og livspartner, André. Pernille har hundredevis af rejsedage rundt om i verden og rejser for at mærke suset af frihed, udforske vilde naturoplevelser og opsøge forskellige kulturelle møder, således at vi kan føle os en smule tættere forbundet på tværs af grænserne. Pernille kommer ej fra sejlermiljøet og har derfor mange læretimer foran sig. Men det går virke godt fremad med tre års jordomsejling i rygsækken!
Herunder kan du læse lidt om vores færdigheder, passioner samt roller i sejlerlivet.