Vi får mellem 50 og 100 ansøgninger pr. togt. Derfor vil vi sætte pris på at du overvejer en ekstra gang, om det virkelig er et eventyr på Cleo du drømmer om, eller om det måske er en anden båd, rute eller rejseform du søger.
Ligeledes forventer vi at du er ærlig overfor os allerede ved første henvendelse, da du ellers vil spilde vores tid med bedst muligt at sammensætte en godt crew. Svar derfor ikke hvad du tror vi gerne vil høre, men ud fra et realistisk selv- og verdensbillede. Der vil ikke gå mere end et par dage ombord på Cleo, før André og jeg kan se hvor du har pyntet på din ansøgning eller her på spørgeskemaet. Og det er ikke en god start på et fedt eventyr. Det handler ikke om at komme med, men om vi er et godt match i værdier og drømme.
Derudover håber vi på forståelse for, at det engang i mellem kan tage lidt tid for os at vende tilbage på din mail. Vores prioritering er selvfølgelig at fylde de togter der ligger i nærmeste fremtid. Hav derfor tålmodighed med os, tak 🙂
*OBS, modtager du ikke en bekræftigelse på at din forespørgelse er blevet sendt korrekt, skal du prøve igen! Send os en mail, hvis du oplever problemer.