RUNDT PÅ GRENADA
Skrevet af Pernille Bartholdy & Line Bruun, 10 oktober 2021
Grenada er uden tvivl en lille regnskovs-perle i Caribien. Men det smukke og frodige land, har meget mere at byde på end blot grøn natur og flotte vandfald. Rundt i landskabet har vi stødt på mange fantastiske og finurlige afkroge, seværdigheder og aktiviter for en hver sjæl! Indlægget Rundt på Grenada er et udpluk af de mange magiske, kulturelle og mindeværdige oplevelser og steder på Grenada. Jeg håber at du en dag vil rejse dertil og møde landet, befolkningen og naturen med lige så stor fornøjelse, som vi gjorde da vi sejlede der med vores skib Cleo.
Grenada er et caribisk land, i det sydlige Caribien. Landet består af hovedøen, også kaldet Grenada, og mindre omkringliggende øer. Den bjergede og frodige hovedø kaldes “Spice Isle” eller “Island of Spices” grundet de mange muskatnødplantager og selvfølgelig den tilhørende produktion af krydderiet muskatnød. Nord for hovedøen, findes en række mindre klippeøer og et par større øer kalder Carriacou og Petit Martinique. Petit Martinique er den nordligste ø i østaten Grenada og her sker der ikke meget, men tilgengæld kan du være heldig at fange noget god vind til kitesurfing.
Carriacou er yderst populær og kendt for deres laidback livsstil og rolige temperament. Øen byder både på paradisisk palmestrand ved Sandy Island, smukke ankerbugte og bjergede landskab. Vi lejede en dag elektriske mountains bikes ved Carriacou Adventures og brugte hele dagen på at cykle rundt på øen. Er du til øm numse, frisk luft og utrolig smukke udsigte, så vil jeg anbefale en lækker og aktiv dag på rullende hjul.
MUST SEE PÅ GRENADA
Live musik
Hog Island, Whisper Cove, Cruisers Gally og Grenada Yatch Club
Er nogle af de steder hvor vi har oplevet fantastisk live musik. Flere gange om ugen er der musik og andre arrangementer på ovenstående restaurationer. Et godt sted at holde sig opdateret på ugens program er på Facebookgruppen Grenada Cruisers, Coming Events and Advertising page eller hvis du stikker hovedet ind forbi Wisper Cove Marina, ved de også hvad der sker i området!
Sulphur Springs
Et spøjst, magisk og alligevel bare skørt og skønt sted. Stedet er lokaliseret midt i ingenting, det er derfor nemmest selv at arrangere transporten dertil. Igen er stedet omringet af store mangotræer, muskatnød i lange baner og duften af mild regnskov. Det er svært at beskrive stedet, det skal opleves. Men i korte træk er stedet bygge op omkring små vandhuller med vulkanskaktivitet. Der er altså små bobler i vandhullerne, hvor man kan skubbe sig ind i mudder og dyppe sig. Det skulle rense både hud og sjæl!
Welcome Stone
Er nok den mest mærkværdige og naturskønne udsigt, jeg har oplevet på Grenada. Welcome Stone også kaldet Welcome Rock er beliggende i den nordligste del af Grenada. Vandreturen er noget udfordrende og en god træning for lægmusklerne, men uden tvivl alt besværet værd. Stedet er svært at komme til med bus, derfor anbefaler jeg at leje en privat taxa eller minibus.
Fiske- og frugtmarked
St. Georges
Ved siden af busstationen i St. Georges ligger der et fiskemarked, hvor alle de lokale fiskere hver morgen kommer ind med deres fangst. Jeg er endnu ikke blevet klog på, hvilken dag på ugen der er bedst at besøge markedet, men to ting er dog sikkert. Markedet har lukket om søndagen (ligesom alt andet i Grenada) og udvalget af fisk er klart bedst om morgnen mellem kl. 7.00-9.00. Foruden at frisk fanget fisk bare smager fantastisk, er det også en billig spise i Grenada. Vi betalte 16DKK pr. kilo for både tun, mahi mahi, barracuda og red snapper. Billigt!
Hvis du alligevel er taget en tur på fiskemarkedet om lørdagen, skal du gøre dig selv den tjeneste at fortsætte handleturen på det lokale frugt- og grønt marked. Hver lørdag formiddag kan man finde de lækreste hjemmedyrkede grøntsager og frugter under en lang række hvide telte, lige ude foran det lokale stadion. Det er tilladt at prutte om prisen, men husk på at madvarer generelt bare er dyre i Caribien, så derfor er det ikke ualmindeligt at give 45DKK for 2 pund tomater.
Black Bay Beach
Bus nr. 7 ” St. George – Concord – Grand Roy – Gouyave – & return”
Fra hovedvejen ved Concord kan man gå en halv times gåtur til Black Bay Beach. Der er ikke så meget andet at se end sort sand, men det er en flot lille oplevelse.
Grand Etang Nationalpark
Bus nr. 6 “St. George – Grand Etang – Birchgrove – Grenville – & return”
Bussen kører direkte til nationalparken, hvor man ved vulkansøen kan være heldig at se vilde aber. Aberne kan lokkes ned fra træerne med blandt andet bananer og bolsjer. Oprindeligt stammer nonneaberne fra Afrika og kom hertil med slaveskibe engang i 1700-tallet. Foruden af nyde det smukke syn at vulkansøen, kan man hike til Mt. Qua Qua. Det tager et par timer frem og tilbage og skal gerne gøres mens jordbunden er tør og ikke for mudret. Hvis du ønsker en mere udfordrende tur, kan du gå egne veje fra toppen af Mt. Qua Qua til Annandale Waterfall – men det er meget svært at finde vej!
Leatherback Turtles
Levera Beach
Fra marts til og med juni kan man på Levara Beach, beliggende i den nordlige del af Grenada, opleve læderskildpadder kravle op på land og lægge æg. Nogle gange kan man være rigtig heldig at opleve æggene klække og en stime af små skildpadder der kæmper for at nå havets frihed.
Læderskildpadden er den største af havskildpadde familien. Den rejser op til 10.000 miles om året, men finder altid tilbage til den samme strand, som den selv blev født på. Denne strand vil den i resten af dens levetid også lægge æg på, en gang om året. Derfor er det vigtigt at vi passer på vores strande – både at vi holder dem rene for plastik og andet affald, men også at vi ikke nedlægger kysten. Nedlægger vi stranden, finder skildpadden ikke en anden strand at ligge æggene på og de vil derfor gå til spilde i havet, resten af dens leve tid. Med andre ord, udrydder vi strandene, så udrydder vi også skildpadderne!
Vil du på turtle watching med S.P.E.C.T.O kræver booking inden fremmøde. Vi kontaktede Claudette på mailen specto.grenada@gmail.com, hvorefter hun sendte en mail retur med forskellig information som vi skulle følge. Meget nemt og lige til.
Man møder oftest op på stranden ved solnedgang og bliver der halvdelen af natten. Der er entrance fee på 80 ECD pr. person. Vi betalte også indgang for vores taxi chauffør, som aldrig havde set de store og mægtige skildpadder før. Medbring gerne en varm trøje og en pandelampe der kan lyse rødt.
Belmonte Estate
Chokolade fabrikken ligger nord på, men det er nemt og billigt at tage bus dertil, hvis man bare har lidt tid. Først tager man bus nr. 6, derefter bus nr. 9.
Bus. nr. 6 ” St. George – Grand Etang – Birchgrove – Grenville – & return”
Tag bussen fra St. Georges hele veje til endestationen Grenville.
Bus. nr. 9 “Sauteurs-Hermitage – Tivoli – Grenville – & return”
Tag bussen fra Grenville til Belmonte Estate, der ligger mellem byen Tivoli og Hermitage. Stedet ligger lige ved siden af hovedvejen. Man kan ringe og bestille tid til rundvisning, hvor man både får lov til at smage deres hjemmelavet og smagfulde chokolade og så får man en fin rundvisning på deres frodige plantage, fyldt med frugter, grøntsager og smukke planter. Det er en sanselig og naturskøn oplevelse!