FRANSK POLYNESIEN

TOGT 22-4, 43 DAGE

PÅ- OG AFMØNSTRING

Påmønstring:  8 november 2022 
Tuamotu / Tahiti

Afmønstring: 20 december 2022
Marquesas

DykNING OG SEJLADS i FRANSK POLYNESIEN

Vi sætter kursen fra Tahiti mod Tuamotu Atollerne, som blandt andet byder på dykning i verdensklasse i verdens smukkeste ørige. Efter utallige af dyk, spike-ball på stranden og kortspil i cockpittet, sætter vi sejl mod Marquesas som er kendt for deres bjergede og frodige natur og ikke mindst store havdyr. Vi har base på Cleo og vil selvfølgelig også bruge flere døgn og timer på sejlads. Derfor er det vores ønske at du som gast har interesse i at lære om sejlerlivet og ikke blot at styre båden for motor. Meget af vores energi går også på at lære livet ombord på en sejlbåd at kende, hvordan man laver mad til 8 mennesker i et lille køkken osv. Men dette togt har helt bestemt sit primære fokus på fantastiske dykkeroplevelser! Hvor ruten præcis tager os hen afhænger af vejret, strøm og dykkerspots. 

Du behøver ikke at være uddannet når du kommer ombord, men du skal have interesse i at dykning er en stor del af din hverdag ombord på båden. Skipper André er også PADI dykkerinstruktør og kan uddanne dig ved togtets start.

På- og afmønstring destinationen er endnu ikke fastlagt på dette togt. Du skal derfor forvente at tilkøbe 1-2 indenrigsbilletter. 

Ledige pladser

Som gast sejler man med Cleo på delebasis. Man bidrager derfor økonomisk til vedligehold, sikkerhed, mad, benzin, diesel mm. Kontakt os for at høre mere om køjepenge. 

DYKNING

På dette togt har vi fokus på sejlerlivet men vores primære fokus er nok dykning. Vi vil have fokus på både at blive en dygtig og selvstædig dykker men selvfølgelig også at dykke nogle advancerede og unikke dykkerspots. På atollerne er der virkelig god sigtbarhed og samtidig rigtig mange fisk – både store og små. Der er masser af hajer og så er det her man kan dykke det kendte spot; Wall of Sharks! Marquesas er kendt for deres store dyr i havet. Vi håber derfor på at tilbringe en masse tid med Manta Rays, hammerhajer og andre skønne skabninger. 

Det forventes at du er uddannet Advanced, eller ønsker at blive det pga. de svære dykkerforhold. Det er muligt både at tage PADI dykkerkursus ombord på Cleo. Du kan forvente omkring 20-30 dyk på dette togt!

Sejlads

Vi forventer at der vil være en eller flere 1-2 døgns sejladser, samt flere små dagssejladser. Derudover vil der også være et længere stræk på omkring 4 døgn fra Tahiti/Tuamotu til Marquesas. Dette togt er derfor for dig der:
– Ønsker et større kendskab til sejlads og har interesse i sejlerlivet
– Der elsker livet ombord på en sejlbåd
– Ønsker at dykke fra morgen til aften flere dage i træk

AKTIVITET

Vi forventer at størstedelen af tiden på dette togt kommer til at foregå på og i vandet omkring Cleo. Men vi skal selvfølgelig også brug en rum tid på øde øer, bjerget landskab og landaktiviteter. Kitesurfing vil ikke have vores fokus på dette togt, men er du erfaren kitesurfer er det muligt at leje udstyr hos os, hvis vi finder er lækkert kitesurfing spot!