BÅDEN I TAL
HISTORIE
Cleo er en Atlantic 49 sejlbåd og designet af J&J Design. Båden er bygget i 1991 og er indrettet perfekt til langturssejlads. Nogle vil mene at båden minder dem om Havana fra Kurs mod fjerne kyster, hvilket også er rigtigt nok! Det er nemlig den samme designer der står bag begge modeller. Cleo har med sine tidligere ejere sejler rundt i det sydlige Europa, i Caribien og senest sejlet til Svalbard ind hun lå til kaj i Bergen, hvor vi hentede hende hjem.
SEJLADS & SIKKERHED
Som udgangspunkt er det er ikke et krav at du kan sejle, for at komme med ombord på Cleo - men det er et krav at du har lyst til at lære at sejle en sejlbåd. Stiger du med ombord på Cleo, tager du med på langturssejlads og ikke en chartertur. Derfor vil du komme til at sejle på nogenlunde lige fod med os. Ombord får du langsomt de rigtige færdigheder, der gør din sejlads sikker fremadrettet!
Dykning
Hvis du synes at verden over land er stor, skulle du tage et kig under vandet! På Cleo har vi dykkerudstyr til 7 personer. Det eneste du selv skal medbringe er maske, finner og dragt! På båden kan du lære at dykke eller blive endnu bedreI André har hundredevis af dyk i logbogen og kan undervise alle som drømmer om at opleve og udforske livet under vandets overflade. Du kan blive PADI certificeret i alt fra Open Water, Advanced, Rescue Diver, Dive Master til speciale i vragdyk!
KITESURFING
På sejlbåd finder du også det nyeste kiteudstyr fra Cabrinha ombord. Vi har alt fra trapezer, bølgeboards, twintip, hydrofoil og diverse forskellige kitestørrelser. Der mangler ikke noget, men vi kommer helt sikkert til at deles om det udstyr der er.
Specifikationer
Årgang 1991
Længde 49 fod (14,94 meter)
Bredde 4,58 meter
Dybgang 2 meter
Vægt 12 tons
Motor 77 HK Ford
Sovepladser 8 fordelt i 4 kahytter
Ferskvand 800 liter
Diesel 400 liter
Sikkerhed & navigation
Redningsflåde
Redningsveste + livliner til alle
Kortplotter
AIS
Radar
Autopilot
Stationær + håndholdt VHF radio
Iridium Go Satellit telefon
EPIRB
Benzin nødgenerator
Udstyr & Legetøj
Watermaker
Solceller
Vindmølle
Gummibåd + 30 hk påhængsmotor
Ekstra gummibåd + 4 hk påhængsmotor
Dykkerkompressor BAUER 250 l/m
7 sæt dykkerudstyr
Kitesurfing udstyr, det nyeste fra Cabrinha
2 stk. SUP boards, Windsurfsejl, Wakebord mm.